Lidt om mig selv

Angstvejleder, ergoterapeut og lærer.

Jeg er uddannet lærer, ergoterapeut med speciale indenfor neurorehabilitering. Jeg har altid haft stor interesse for mennesker med særlige behov. Det være indefor neurorehabilitering, sundhedspsykologi, psykiatri og specialpædagogik og har løbende uddannet mig indenfor og psykosomatik (børns nerve- og sansesystem) og neurofysiologi ifht. diagnoser. Jeg har specialiseret mig i børn og unge i mistrivsel og startede derfor som selvstændig ergoterapeut  med min virksomhed Ergo for alle i foråret 2023, hvor jeg hjælper børn og unge som oplever mistrivsel i deres hverdag med med stigende krav i skole, sport og sociale relationer. Min pædagogiske baggrund, kombineret med min ergoterapeutiske faglighed og egen særlig sensitivitet betyder at jeg har en bred og helhedsorienteret tilgang til mine klienter. Mit mål er, at alle børn og unge skal have mulighed for at kunne indgå i samfundets fællesskaber i det omfang, de selv har lyst til. Ved samtaler hos mig vil vi derfor arbejde med, at det svære for barnet og den unge ikke skal have lov til at blive en hindring i hverdagen.

Jeg er 49 år og bor i Mariager med min mand, mine tre børn på henholdsvis 14, 17 og 20 år og vores hunde og heste.

Relevante certificeringer, kurser og uddannelse:

  • Uddannet lærer i 1999, med linjefag i engelsk og biologi. 8 års undervisningserfaring 1. – 10. årgang (almen- og specialskole).
  • Lærer for børn med Cerebral Parese og andre følgehandicaps ved Skovvang skolen, Allerød.
  • Lærer for børn med autisme, Vodskov Skole.
  • ASK: Tegn Til Tale og tegnsprog
  • Uddannet ergoterapeut i 2012 med dansk autorisation
  • Neurorehabilitering: Undersøgelse, behandling, og genoptræning af neurologiske lidelser
  • Facio-Oral-Tract-Therapy (F.O.T.T.™) og (F.O.T.T.-S.A.S.)
  • Behandling af kæbeled (trismus)
  • Håndtering af øvre dysfagi – undersøgelse, behandling og træning
  • Behandling af facialisparese
  • VitalStim Plus behandling, NMES (NeuroMuskulærElektroStimulation)
  • Guidet Interaktionsterapi (Affolter)
  • Spejlbehandling
  • Samtalestøtte til mennesker med Afasi (SCA)
  • Kognitiv behandling og træning
  • Sensory Profile Measure (SPM) og Sensory Profile Measure-Preschool (SPM-P)
  • Certificeret i AMPS: Assesment of Motor and Proces Skills
  • ADL vurderinger og ADL-Interview (ADL-I)
  • Håndterapi
  • Genoptræning af Skulder, albue og håndlidelser
  • Genoptræning efter ortopædkirurgiske lidelser
  • Sanseintegration og sansestimuli – med fokus på mennesker med erhvervet eller medfødt hjerneskade
  • Børns motorik, sansning og bevægelse – fokus på børns nerve- og sansesystem
  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi v. Psykolog Susan Hart.
  • Ergoterapeut i social psykiatrien, botilbud for unge og voksne med diagnoser som ADHD, ASF, tilknytnings- og kontaktforstyrrelser og psykiske lidelser
  • Terapihunde uddannelse (Liva)
  • Certificeret Læsehundeteam gennem Læsehundeforeningen, Fonden for Socialt Ansvar (karla og Liva)
  • Trygfondens besøgshunde (Karla)
  • BeCool angsthåndteringsvejleder
  • Lykkelig hunde- og hesteejer.
Call Now Button